Hej, jeg hedder Charlotte, og jeg er Salgs- og Triveselsmentor og jeg har solgt i 30 år.

Jeg hjælper kvindelige iværksættere med at sælge deres ydelser på en måde, der føles naturlig, tryg og troværdig.

For du behøver ikke være født sælger for at få kunder.

Du skal bare lære at sælge på en måde, der passer til dig.

Jeg har mere end 30 års erfaring med alle typer salg. I SIMPLE💛SALES bliver det omsat til enkel, naturlig salgstræning, hvor vi bygger relationer i stedet for at presse nogen.

Jeg hedder Charlotte Juhl, og jeg er Salgs- og Trivselsmentor. Det er mig, der står bag SIMPLE💛SALES
og jeg har solgt i 30 år.

Jeg hjælper kvindelige iværksættere med at sælge deres ydelser på en måde, der føles naturlig, tryg og troværdig.

For du behøver ikke være født sælger for at få kunder.

Du skal bare lære at sælge på en måde, der passer til dig.

Jeg har mere end 30 års erfaring med alle typer salg. I SIMPLE💛SALES bliver det omsat til enkel, naturlig salgstræning, hvor vi bygger relationer i stedet for at presse nogen.

Jeg ved præcis, hvordan det føles...

Du er dygtig til det, du laver. Men salget føles stadig svært.

Dine kunder er glade. Du får gode tilbagemeldinger. Folk anbefaler dig videre.

Alligevel kan du mærke usikkerheden, når du skal tale om din pris, følge op på en samtale eller invitere en potentiel kunde til at arbejde sammen med dig.

Måske kommer du til at forklare lidt for meget. Fortælle mere om dit produkt – eller om dig selv – i stedet for at være nysgerrig på kunden. Måske holder du igen, fordi du ikke vil virke påtrængende. Og derfor venter du på, at kunden selv tager beslutningen.

Og bagefter tænker du:

“Hvorfor er det stadig så svært?”

Det skyldes sjældent, at du ikke er dygtig nok. At du ikke har fagligheden i orden. Det har du helt sikkert!

Du kan sagtens være virkelig god til dit fag og samtidig have svært ved at sælge det.

For salg handler ikke om at presse nogen til at købe. Det handler om at turde have den gode samtale – også når kunden tøver.

Et nej er ikke altid et nej.

Måske er det for dyrt. Måske er timingen dårlig. Måske er kunden usikker på, om din løsning passer til hende.

Og selvfølgelig skal hun have plads og tid til at tænke sig om.

Men inden du slipper kunden og samtalen, så vær nysgerrig. Hvad er det egentlig, hun er i tvivl om?

Faktisk er det ofte lige dér, den gode salgssamtale begynder. Og man begynder at bygge en relation til kunden, for hun bliver mere tryg i købsbeslutning, hvis hun er tryg ved dig.

 

Hvorfor jeg startede Simple Sales

Jeg har arbejdet med salg i mere end 30 år, og gennem tiden har jeg mødt rigtig mange dygtige kvinder, der er fantastisk gode til det, de laver – men som holder sig selv og deres forretning tilbage, når det kommer til salget.

De er for forsigtige. De vil ikke være anmassende og spørge for meget. De vil ikke presse af skræk for at blive sammenlignet med Sælger-Helge😯.

Ofte kommer de til at gøre salget meget sværere for dem selv, end det behøver at være.

Det har jeg simpelthen fået lyst til at gøre noget ved.

Derfor startede jeg SIMPLE💛SALES.

Fordi jeg tror på, at vi har brug for endnu flere stærke kvinder i forretningsverdenen. Kvinder, der tør stå ved det, de kan, tage sig ordentligt betalt for det og have trygge, naturlige samtaler med deres kunder – også når kunden siger “jeg skal lige tænke over det.”

Du behøver ikke blive Sælger-Helle💃 for at blive god til salg.

Du skal bare blive tryg ved at være dig selv, når du sælger.

Det er her, jeg kan hjælpe

Salg fra hjertet. Med ro, retning og respekt for både dig og kunden.

Min mission

Min mission er enkel:
"Alt for mange dygtige kvinder mister kunder,
fordi de ikke tør sige deres pris højt.
Eller tage samtalen om kundens tvivl.
Det vil jeg lave om på.
Vi selvstændige kvinder skal stå ved,
hvad vi kan, og hvad vi ved, og hvad vi vil!"

Lad mig lige præsentere mig selv…

Charlotte Juhl, Simple Sales

Jeg hedder Charlotte Juhl, og salg har været en del af mit arbejdsliv i mere end 30 år.

Ikke fordi jeg altid har elsket at sælge. Slet ikke.
Men fordi jeg gennem årene opdagede, at de bedste salgssamtaler ikke handler om at overtale.

De handler om at lytte, forstå og skabe tillid.

Jeg har solgt alt fra Tupperware, (som højgravid gruppeleder) til komplekse løsninger for store virksomheder.

Jeg har arbejdet med kold canvas, mødebooking, strategiske præsentationer, undervisning og ledelse af salgsteams.

Og gennem årene har jeg mødt utallige kvinder, der var dygtige og passionerede omkring deres fag, men som følte sig usikre, når de skulle sælge deres ydelser.

Det blev starten på det arbejde, jeg laver i dag.

download med det samme for o,-

Bliver du stille, når kunden siger: “Det er for dyrt” eller “Det har jeg ikke råd til” ?

I guiden får du blandt andet hjælp til:

✔ Hvad du kan sige, når kunden siger:
“Det er for dyrt”

✔ Hvordan du håndterer:
“Jeg skal lige tænke over det”

✔ Hvad du svarer, når kunden siger:
“Jeg skal lige spørge min partner”

✔ Hvordan du holder samtalen åben, når kunden siger:
“Jeg har ikke brug for det lige nu”

I denne guide får du altså 4 konkrete svar, som hjælper dig med at holde (salgs) samtalen åben på en naturlig og respektfuld måde for både kunden og dig selv, og se din omsætning gå op.

(Lige til at printe ud og have liggende på dit skrivebord)

Udfyld felterne nedenfor, og så sender jeg den direkte til din indbakke med det samme – UDEN beregning

Hvorfor jeg laver det, jeg laver

Sådan blev Simple🧡 Sales til

Det her er ikke opstået fra en forretningsplan.

For nogle år siden blev jeg mindet om, hvor hurtigt livet kan ændre sig.

Sygdom. Fyring. Corona. Min mors sygdom og senere død. Og min mands sygdom oveni.
Når livet rammer på den måde, begynder man at tænke over, hvad der faktisk betyder noget.

For mig blev svaret klart. Jeg ville bruge min erfaring til at hjælpe kvinder med at føle sig trygge og selvsikre i salget af det, de er passionerede omkring.

Jeg ville hjælpe dem med at tage den pris, de fortjener. Og skabe en virksomhed, de kan leve af. Så de kan føle sig trygge, stolte og selvsikre, når de taler om det, de tilbyder.

Det er derfor, SIMPLE💛SALES findes. Det er min mission at få selvstændige kvinder til at stå ved, hvad de kan, og hvad de ved, og hvad de vil!

Anmeldelser

Jeg elsker sådanne beskeder fra kunder

“Tak for hjælpen med at få min selvtillid på plads. Jeg var noget usikker og lidt for hurtig til at acceptere et nej. Nu tror jeg på, at mit produkt er godt nok og at min pris er fair. Jeg er færdig med at tro, at min virksomhed “bare er min hobby”.

Sådan ser det ud, når vi arbejder sammen

Du bliver ikke overvældet med komplicerede salgsmodeller og smart-i-en-fart-attitude.

Mit fokus er at hjælpe dig med at finde en salgsform, du faktisk har lyst til at bruge.

Jeg sætter mig ned med dig – enten fysisk i mit orangeri i Slangerup eller online. Vi starter der, hvor du er lige nu – ikke hvor du burde være.

Vi kigger på dit mindset, og så ser vi på, hvad der konkret sker, når du skal sælge. Hvad du tænker, hvad du undgår og hvad der stopper dig. Og så arbejder vi praktisk og jordnært med det på dine præmisser.

Du lærer ikke bare, hvad du skal gøre. Du lærer at gøre det på en måde, der føles rigtig for dig.

Det betyder, at vi bl.a. arbejder med:

• Hvordan du taler om dine ydelser og din pris – naturligt og uden undskyldninger

• Hvad du konkret siger og gør, når du skal følge op eller lukke en aftale

• Hvordan du håndterer tvivlen og nervøsiteten, når den dukker op

• Hvordan du skaber en simpel salgsstruktur, der faktisk holder i hverdagen

Jeg er rolig og tålmodig. Og jeg er oprigtigt interesseret i dig og din virksomhed. Jeg leverer ikke bare en pakke og sender dig videre.

Mange af mine kunder siger, at de overraskes over, hvor trygt det føles at arbejde med salg, når man ikke bliver presset eller bedømt undervejs.

Og det er præcis den oplevelse, jeg vil give dig.

Det jeg har med i rygsækken

Mere end 30 års salgserfaring på tværs af brancher – fra mediehuse, politiske partier og forlag til fabrikker, kunstnere og NGO’er.

Jeg har arbejdet med alle former for salg: kold canvas, mødebooking, strategiske præsentationer, undervisning og ledelse af salgsteams.

Jeg er uddannet i Salg og Salgspsykologi, Digital Markedsføring og Projektledelse og jeg er løbende opdateret på hvordan man sælger på en mere menneskelig og feminin måde i dag, hvor det i høj grad handler om at bygge relationer fremfor benhårdt salg.

Det er jo ikke mine titler, der gør en forskel for dig. Det er det, at jeg har været der selv. 

Jeg har stået i alle tænkelige situationer, gode, som dårlige, pinlige og skræmmende. Jeg ved, hvad der er det virkelige liv, og jeg vil gerne hjælpe dig godt og sikkert igennem dine salgssamtaler og møder. 

Og så er der lige det her - Mennesket bag virksomheden

Jeg bor sammen med min mand Peder på Slangerup Overdrev, omgivet af natur, rådyr, heste og et orangeri på 50 m², som danner rammen om workshops, salgstræning og gode samtaler. Udover julefrokoster, sommerfester og hyggeligt selskab. 

Vi elsker ar rejse og at møde nye mennesker. Senest har vi været i Tanzania og på Zanzibar, 5 uger i New Zealand og på Mauritius. Vi tager afsted, så meget vi kan, men sommeren er altid i Slangerup, for den danske sommer er bare bedst her.

Jeg kan begå mig alle steder – til middag på en Michelin restaurant eller på en campingplads, i et yogastudie eller en motorcykelklub. 

Helt naturligt interesserer jeg mig oprigtigt for mennesker – deres historier, erfaringer og det, der er vigtigt for dem.

Jeg har rejst med rygsæk i 5 år. Arbejdet på hotel, plukket vindruer i Frankrig, kørt taxa om natten i København og Nordsjælland og leveret lejebiler rundt i Europa. 

Det har givet mig noget ingen uddannelse kan: en bred forståelse og rummelighed for vidt forskellige mennesker, situationer og behov.

Det tager jeg med mig ind i hver eneste session med dig.