Hej, jeg hedder Charlotte, og jeg er Salgs- og Triveselsmentor og jeg har solgt i 30 år.
Jeg hjælper kvindelige iværksættere med at sælge deres ydelser på en måde, der føles naturlig, tryg og troværdig.
For du behøver ikke være født sælger for at få kunder.
Du skal bare lære at sælge på en måde, der passer til dig.
Jeg har mere end 30 års erfaring med alle typer salg. I SIMPLE💛SALES bliver det omsat til enkel, naturlig salgstræning, hvor vi bygger relationer i stedet for at presse nogen.
Jeg ved præcis, hvordan det føles...
Du er dygtig til det, du laver. Men salget føles stadig svært.
Dine kunder er glade.
Du får gode tilbagemeldinger.
Folk anbefaler dig videre.
Alligevel kan du mærke usikkerheden, når du skal tale om din pris, følge op på en samtale eller invitere en potentiel kunde til at arbejde sammen med dig.
Måske forklarer du lidt for meget.
Måske venter du på, at kunden selv tager beslutningen.
Måske holder du igen, fordi du ikke vil virke påtrængende.
Og bagefter tænker du:
“Hvorfor er det stadig så svært?”
Det skyldes sjældent manglende faglighed.
Ofte handler det om, at ingen har lært dig at sælge på en måde, der føles naturlig for dig.
Det er her, jeg kan hjælpe.
Min mission
Min mission er enkel: "For mange dygtige kvinder mister kunder, fordi de ikke tør sige deres pris højt. Det vil jeg lave om på."
Lad mig lige præsentere mig selv…
Jeg hedder Charlotte Juhl, og salg har været en del af mit arbejdsliv i mere end 30 år.
Ikke fordi jeg altid har elsket at sælge. Slet ikke.
Men fordi jeg gennem årene opdagede, at de bedste salgssamtaler ikke handler om at overtale.
De handler om at lytte, forstå og skabe tillid.
Jeg har solgt alt fra Tupperware, (som højgravid gruppeleder) til komplekse løsninger for store virksomheder.
Jeg har arbejdet med kold canvas, mødebooking, strategiske præsentationer, undervisning og ledelse af salgsteams.
Og gennem årene har jeg mødt utallige kvinder, der var dygtige og passionerede omkring deres fag, men som følte sig usikre, når de skulle sælge deres ydelser.
Det blev starten på det arbejde, jeg laver i dag.
Hvorfor jeg laver det, jeg laver
Sådan blev Simple🧡 Sales til
Det her er ikke opstået fra en forretningsplan.
For nogle år siden blev jeg mindet om, hvor hurtigt livet kan ændre sig.
Sygdom. Fyring. Corona. Min mors sygdom og senere død. Og min mands sygdom oveni.
Når livet rammer på den måde, begynder man at tænke over, hvad der faktisk betyder noget.
For mig blev svaret klart. Jeg ville bruge min erfaring til at hjælpe kvinder med at føle sig trygge og selvsikre i salget af det, de er passionerede omkring.
Jeg ville hjælpe dem med at tage den pris, de fortjener. Og skabe en virksomhed, de kan leve af. Så de kan føle sig trygge, stolte og selvsikre, når de taler om det, de tilbyder.
Det er derfor, SIMPLE💛SALES findes. Det er min mission at få selvstændige kvinder til at stå ved, hvad de kan, og hvad de ved, og hvad de vil!
Anmeldelser
Jeg elsker sådanne beskeder fra kunder
Sådan ser det ud, når vi arbejder sammen
Du bliver ikke overvældet med komplicerede salgsmodeller og smart-i-en-fart-attitude.
Mit fokus er at hjælpe dig med at finde en salgsform, du faktisk har lyst til at bruge.
Jeg sætter mig ned med dig – enten fysisk i mit orangeri i Slangerup eller online. Vi starter der, hvor du er lige nu – ikke hvor du burde være.
Vi kigger på dit mindset, og så ser vi på, hvad der konkret sker, når du skal sælge. Hvad du tænker, hvad du undgår og hvad der stopper dig. Og så arbejder vi praktisk og jordnært med det på dine præmisser.
Du lærer ikke bare, hvad du skal gøre. Du lærer at gøre det på en måde, der føles rigtig for dig.
Det betyder, at vi bl.a. arbejder med:
• Hvordan du taler om dine ydelser og din pris – naturligt og uden undskyldninger
• Hvad du konkret siger og gør, når du skal følge op eller lukke en aftale
• Hvordan du håndterer tvivlen og nervøsiteten, når den dukker op
• Hvordan du skaber en simpel salgsstruktur, der faktisk holder i hverdagen
Jeg er rolig og tålmodig. Og jeg er oprigtigt interesseret i dig og din virksomhed. Jeg leverer ikke bare en pakke og sender dig videre.
Mange af mine kunder siger, at de overraskes over, hvor trygt det føles at arbejde med salg, når man ikke bliver presset eller bedømt undervejs.
Og det er præcis den oplevelse, jeg vil give dig.
Det jeg har med i rygsækken
Mere end 30 års salgserfaring på tværs af brancher – fra mediehuse, politiske partier og forlag til fabrikker, kunstnere og NGO’er.
Jeg har arbejdet med alle former for salg: kold canvas, mødebooking, strategiske præsentationer, undervisning og ledelse af salgsteams.
Jeg er uddannet i Salg og Salgspsykologi, Digital Markedsføring og Projektledelse og jeg er løbende opdateret på hvordan man sælger på en mere menneskelig og feminin måde i dag, hvor det i høj grad handler om at bygge relationer fremfor benhårdt salg.
Det er jo ikke mine titler, der gør en forskel for dig. Det er det, at jeg har været der selv.
Jeg har stået i alle tænkelige situationer, gode, som dårlige, pinlige og skræmmende. Jeg ved, hvad der er det virkelige liv, og jeg vil gerne hjælpe dig godt og sikkert igennem dine salgssamtaler og møder.
Og så er der lige det her - Mennesket bag virksomheden
Jeg bor sammen med min mand Peder på Slangerup Overdrev, omgivet af natur, rådyr, heste og et orangeri på 50 m², som danner rammen om workshops, salgstræning og gode samtaler. Udover julefrokoster, sommerfester og hyggeligt selskab.
Vi elsker ar rejse og at møde nye mennesker. Senest har vi været i Tanzania og på Zanzibar, 5 uger i New Zealand og på Mauritius. Vi tager afsted, så meget vi kan, men sommeren er altid i Slangerup, for den danske sommer er bare bedst her.
Jeg kan begå mig alle steder – til middag på en Michelin restaurant eller på en campingplads, i et yogastudie eller en motorcykelklub.
Helt naturligt interesserer jeg mig oprigtigt for mennesker – deres historier, erfaringer og det, der er vigtigt for dem.
Jeg har rejst med rygsæk i 5 år. Arbejdet på hotel, plukket vindruer i Frankrig, kørt taxa om natten i København og Nordsjælland og leveret lejebiler rundt i Europa.
Det har givet mig noget ingen uddannelse kan: en bred forståelse og rummelighed for vidt forskellige mennesker, situationer og behov.
Det tager jeg med mig ind i hver eneste session med dig.